Kasseboner opstår typisk ved mindre køb, kortbetalinger eller medarbejderudlæg. De bliver hurtigt uoverskuelige, fordi de ofte mangler tydeligt formål og relation til en konkret betaling. Derfor bør de kobles til bank, udlæg eller kasse, så de ikke står alene.
Kontrolpunkter
- kan leverandør og dato læses?
- er beløbet betalt med firmakort, privat kort eller kontant?
- er momsen tydelig og relevant?
- er formålet erhvervsmæssigt?
- skal bonen knyttes til et udlæg eller en banktransaktion?
Sådan håndterer Rentemester det
Rentemester har dokumentflows for kasseboner og kan bevare original valuta, beløb og metadata. Når bonen ikke har nok oplysninger, skal flowet stoppe som exception i stedet for at gætte konto eller moms.
Faktura eller bon?
En faktura har typisk mere struktureret information end en kassebon. Hvis købet er større, gentaget eller leverandøren fakturerer virksomheden direkte, er fakturaen ofte bedre dokumentation. Boner bør især bruges, når de passer til det faktiske køb og kan forklares.